Andreas

Guitarist, arrangør og komponist.

Andreas Lassen Nielsen studerer på solistuddannelsen ved Det Jyske Musikkonservatorium med Frederik Munk Larsen som lærer. Under hans kandidat som han færdiggjorde i år 2019, studerede han også et halvt år i Sevilla på Conservatorio Superior de Música Manuel Castillo ved Antonio Duro. Andreas har et stort solorepertoire der egner sig perfekt til både koncerter, baggrundsmusik og meget mere. 

Andreas har ved flere lejligheder deltaget i internationale guitarfestivaller, og har i den forbindelse modtaget masterclasses af blandt andre Zoran Dukić, Roberto Aussel, Carlo Marchione, Ricardo Gallén, Alex Garrobé, Marco Socías, Margarita Escarpa, Luis Zea, og mange flere.

Andreas spiller flere andre instrumenter, og har blandt andet gået på MGK med klassisk kontrabas. Gennem konservatoriet og MGK har han derfor også spillet kontrabas med blandt andre Randers Kammerorkester og Aarhus symfoniorkester.

Andreas’ store kendskab til orkestermusik og i særdeleshed strygerinstrumenter lægger grund for hans virke som arrangør og komponist.

Undervisning

Andreas underviser i guitar på Vejle Musik- og Kulturskole. Hvis du/I er interesserede i at få undervisning af Andreas, kan du kontakte Vejle Musik og Kulturskole, og hvis du ønsker privatundervisning er du meget velkommen til at kontakte Andreas direkte.