Andreas

Guitarist, arrangør og komponist.

Andreas Lassen Nielsen studerer på solistuddannelsen ved Det Jyske Musikkonservatorium med Frederik Munk Larsen som lærer. Under hans kandidat som han færdiggjorde i år 2019, studerede han også et halvt år i Sevilla på Conservatorio Superior de Música Manuel Castillo ved Antonio Duro. Andreas har et stort solorepertoire der egner sig perfekt til både koncerter, baggrundsmusik og meget mere. 

Andreas har ved flere lejligheder deltaget i internationale guitarfestivaller, og har i den forbindelse modtaget masterclasses af blandt andre Ricardo Gallén, Alex Garrobé, Marco Socías, Margarita Escarpa, Luis Zea, Petri Kumela og mange flere.

Andreas spiller flere andre instrumenter, og har blandt andet gået på MGK med klassisk kontrabas. Gennem konservatoriet og MGK har han derfor også spillet kontrabas med blandt andre Randers Kammerorkester og Aarhus symfoniorkester.

Andreas’ store kendskab til orkestermusik og i særdeleshed strygerinstrumenter lægger grund for hans virke som arrangør og komponist.

Undervisning

Andreas underviser i guitar, band, klassisk kammerorkester og akustisk sammenspil på Rønde Kulturskole, og på aftenskolen for musik og billedkunst i Rønde (AMOB). 

Hvis du/I er interesserede i at få undervisning af Andreas, kan du kontakte Rønde Kulturskole eller AMOB, og hvis du ønsker privatundervisning er du meget velkommen til at kontakte Andreas direkte.